Nannuttassiissutit 2026-moortut pillugit tusarniaassut matumuuna nassiunneqarpoq. Kitaanut inassuteqaat 2028 ilanngullugu atuummat, , ukiumut kingullermut sanilliullugu tusarniaanermi nannuttassiissutit allannguuteqanngillat. Pinngortitaleriffik maj 2025 tunniussivoq Tunumi nungukkiartuutaanngitsumik nannunniarnissamut inassuteqaammik. Pinngortitaleriffiup (GN) Tunumi nanoqatigiit amerlassusaat pillugu timmisartumik kisitsinermiit inerniliussat saqqummiunnera, kiisalu Tunumi nannut pisat kingunerisinnaasaannik naliliineq pillugu nalunaarusiaq.
Siunnersuutigineqarpoq Tunumi ukiup siulianit allannguisoqassasoq misissuinerit tunuliaqutaralugit Pinngortitaleriffiup suliarisimasaaniit. Pinngortitaleriffik nungukkiartuutaanngitsumik siunnersuummik tunniussisimavoq Tunumut tunngasumik.
Taamatuttaaq siunnersuutigineqarpoq Kujataani pisassiissutit allanngulaarnissaat, Tunumilu pisassiissutit immikkoortillugit, uumassusilerinermut siunnersuisoqarnissaata tungaanut.
Inatsisitigut tunngaviit
Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 34, 13. juuni 2023-imeersoq uumasoqatigiit pillugit nalunaarutinut piniarnermik malittarisassaqarfiusunut pingaarnertut inatsisaavoq. Nalunaarut pineqartoq tassaavoq Nannunik piniarneq illersuinerlu pillugit Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 5, 6. marsi 2023-imeersoq.
Pisassiissutinik aalajangersaanermi nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit, uumassusilerisut siunnersuinerat, piniartut atuisullu ilisimasaat kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortaannut kommuninullu tusarniaaneq isiginiarneqassapput.
Pisassiissutinik aalajangersaaneq aamma ilisimatuussutsikkut inassuteqaatit
Kinguaariinnut tulliuttussanut pisassatigut isumalluutit atorneqarnissaat attatiinnarsinnaajumallugu, uumasoqatigiit killilersukkat pillugit Naalakkersuisut uumassuseqarnikkut siunnersuinernik pissarsiniartarput. Siunnersuineq uumasoqatigiinnut ataasiakkaanut atatillugu suliarineqartarpoq, uumasoqatigiillu qanoq amerlatiginerat, uumasoqatigiinni ataasiakkaani uumassuseqarnikkut pissutsit, piniarneqarnerata sakkortussusaa aamma sumiiffinni uumasut siumorneqarfigisinnaasaanni uumaniarnikkut atugassarititaasut apeqqutaatinneqartarlutik. Piujuartitsineq tunngavigalugu piniarneq attassinnaajumallugu, siunnersuinermi uumasoqatigiiaanik ataasiakkaanik piniarneq qanoq sakkortutigisoq ingerlanneqarsinnaanersoq nalilerneqartarpoq.
Nannunut atatillugu Canadap, Nunavut aamma Kalaallit Nunaata akornanni nanoqatigiiaat ataatsimoorunneqartut pillugit pingaarnersiuilluni tunngavissiaq malillugu Ilisimatuussutsikkut suleqatigiissitaq (Scientific Working Group) kiisalu piujuartitsineq tunngavigalugu atuinissamut Pinngortitaleriffik aqutsisunut siunnersuisartuupput.
Inassuteqaammik nutaamik tigusaqartoqarsimatillugu Naalakkersuisut nanoqatigiiaat immikkoortut tamaasa pillugit ukiunut arlalinnut pisassiissutit aalajangertarpaat. Naalakkersuisunut ilaasortap ukiut tamaasa ukiumut pisassiissutissat aalajangersartarpai tunngavigineqartarporlu uumassusillit pillugit siunnersuineq ukiunut arlalinnut atuuttuusartoq. Kingullerlu tassaavoq 2017-imeersoq, Kitaanut piffissami 2018-2028-mut atuuttussaasoq. Uumassusillit pillugit siunnersuummik nutaamik Tunu pillugu Pinngortitaleriffik 2025-imi tunniussivoq, ukiuni qulini atuuttussamik. Kujataani pisassiissutit inissinneqarput immikkoortillugit uumassusilerinermik siunnersuummik Kujataa pillugu tunniussisoqarnissaata tungaanut 2026 ilanngullugu.
Ukiunut arlaqartunut pisassanik pilersaarusiornerit makkununnga iluaquteqarput:
1. Piujuartitsineq tunngaviginagu pisassiinerit malitsigisaanik CITES-imit aamma EU-mit eqqussuinermut annissuinermullu (suli amerlanerusunik) killilersueratarsinnaanerit pillugit aarleqquteqarnerup annikillisinneqarnissaa.
2. Piniartut pisarisinnaassangatitatik piniarnissaannut naleqqussarsinnaanissaat, periarfissaqarpallu isertitassatut taartaasinnaasunik nassaarnissaannut periarfissinneqarnissaat,
3. Aqutsinermi allaffissornikkut nammatassat annikillisinneqarnissaat, taamaalillutillu isumalluutit akissaajaatinut sunniuteqarnerusumik atorneqarsinnaanissaat.
Uumassusilerinermut atatillugu siunnersuinerup saniatigut Naalakkersuisut pisussaaffigaat nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa aamma piniartut atuisullu ilisimasaasa eqqarsaatigineqarnissaat, kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat kommunillu tusarniarneqarnissaat. Atuisut ilisimasaat ilanngunneqartarput ilaatigut pingaarnertut kattuffiit attuumassutillit aamma Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit ilaasortaat kiisalu innuttaasunik ataatsimiisitsinerit aqqutigalugit, kiisalu siunnersuineq sioqqullugu uumasut piniagaasut pillugit misissuinikkut.
Kalaallit Nunaat CITES’imi (Uumasunik naasunillu nungutitaanissamut navianartorsiortitaasunik nioqquteqarnerup nalunaarsornissaanut nakkutigineqarnissaanillu nunarsuarmiut isumaqatigiissutaat)-imi, tassalu uumasunik naasunillu nungutaanissamut navianartorsiortitaasunik nunani tamalaani avammut nioqquteqarneq pillugu isumaqatigiissut) aamma ”Washingtonimi isumaqatigiissut”-mik taaneqartartumi ilaavoq, taamaalilluni CITES-ip uumasut navianartorsiortinneqartut avammut nioqqutigineqartarnerat pillugu maleruagassaanik malinnittussaatitaalluni.
Pinngortitaleriffik naliliinikuuvoq ukiuni arlalinni misissukkat tunuliaqutaralugit NDF-imik (Uumasoqatigiinnut ajoqutaanngitsussatut) allagartaliisoqassasoq, piniarneq siunnersuineq naleqqiullugu appasinnerummat nanoqatigiiaanut tamanut.
Piniartut atuisullu ilisimasaat
Februar 2006-imi Pinngortitaleriffiup ICC-llu apersorpaat Qaanaap (25-it) Upernaviullu (47-it) kommuuniini nannunniat 72-it, nannut biologi-annut, nannunniarnermut, silap pissusaata allanngoriartorneranut takussutissat, tamakkualu nannunut nannunniarnermullu sunniutaat pillugit ilisimasaat katersorniarlugit. Taamaaliornerminnut tunuliaqutaavoq ukiuni kingullerni piniarnermut nalunaarsuinerniit, qaammataasakkut misissuinerniit, nutaarsiassanillu tusagassiisarfinniit nalunaarutigineqarmat Kalaallit Nunaata avannaata kitaani nannut pisarineqartartut amerliartortut, kiisalu, nalinginnaasumik kiatsikkiartornerup kingunerisaanik silap, immap sikuata, sermit, il.il. allanngoriartornerat.
2006-mi nalunaarummi ukiut 20-ngajaat matuma siornatigut pissutsit oqaluttuarineqarput, aammalu soqutiginassaaq ullutsinni pissutsinnut sanilliussinissaq.
Taassuma saniatigut Nunatta Kujataani apersuinikkut misissuinerit aallartinneqarput 2023-mi aammalu ukiakkut 2024-mi ingerlaqqinnikuullutik, tassa savaatillit piniartullu piffimmi pineqartumi nannut pillugit takusartagaat pillugit apersorneqarnikuullutik. APNIPN-ip Pinngortitaleriffiup nalunaarusiaa utaqqivaa.
Nanoqatigiinnik killiliineq, ass. sumiiffinni ukunani Etah, Baffin Bugt, Disko Bugt pisarineqartartut amerlassusiini, allatut ajornartumik toqutsisariaqartarneq pisarineqarsinnaasut amerlassusiini ilaapput. Takussutissiani nanoqatigiinnik killiliinerit agguataarnerat takuneqarsinnaavoq.
Pisassiissutissatut siunnersuut
2025-imut sanilliullugu allannguutit:
2025-mi pisassiissutinut sanilliullugu 2026-mut sumiffinni ukunani Kane Basin, Avannaata Imartaani, Ikersuaq Davis aammalu Kujataani allannguisoqanngilaq. Kujataanili pisassat Tunumit peerneqarput, taamaasilluni Tunu immikkut pisassaqalerluni, Ittoqqortoormiit Tasiilamillu agguarneqartussanngorlugit. Allatut ajornartumik nannunik toqutsisariaqarnermi amerlassusii pisassiissutinut ilaatinneqarput, nalunaarummi atuuttumi § 5 tunngavigalugu
Tusarniaanermut piffissaliussaq
APNIPN-imit tusarniaanermut piffissaliussatut marlunngorneq ulloq 18. november 2025 killigitinneqarpoq.
Akissuteqannginneq siunnersuummik nassiunneqartumik matuminnga akuersinertut isigineqassaaq. Tusarniaanermut piffissaliussap sivitsorneqarnissaa periarfissaanngilaq.
Tusarniaanermit akissutit uunga nassiuteqquneqarput: apn@nanoq.gl imaluunniit faxikkut faxip normua 34 53 55.
-------
Hermed fremsendes høring vedr. 2026-kvoter for isbjørne. Isbjørnekvoter for Vestgrønland forbliver i høringen uændrede i forhold til sidste år, da rådgivningen gælder til og med 2028 for Vestgrønland. Grønlands Naturinstuttet (GN) gav i maj 2025 rådgivning om bæredygtig fangst på isbjørne i Østgrønland. GN præsenterede resultaterne fra flytællinger af antallet af isbjørne i den østgrønlandske bestand, samt en risikovurderingsrapport for fangst af isbjørnebestanden i Østgrønland.
Det foreslås, at kvoten for Østgrønland ændres i forhold til forrige år på baggrund af rapport fra undersøgelser foretaget af Grønlands Naturinstitut. Naturinstituttet har i maj 2025 givet en rådgivning om bæredygtig fangst på isbjørne i Østgrønland.
Derudover foretages der ændringer for Sydgrønland, således kvoten adskilles fra Østgrønland, indtil der foreligger en egentlig biologisk rådgivning for Sydgrønland.
Lovhjemmel
Inatsisartutlov nr. 34 af 13. juni 2023 om fangst og jagt er hovedloven til artsbekendtgørelsen der regulerer fangsten. Bekendtgørelsen er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 6. marts 2023 om fangst og beskyttelse af isbjørne.
Kvotefastsættelsen sker under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, fanger- og brugerviden samt høring af Fangstrådets medlemmer og kommunerne.
Fastsættelse af kvoter og biologisk rådgivning
For at kunne bibeholde fangstressourcerne til de senere generationers brug, indhenter Naalakkersuisut biologisk rådgivning om de kvoterede arter. Rådgivningen afgives pr. bestand og tager højde for bestandenes størrelser, biologien i de enkelte arter, fangsttrykket og levevilkårene i de områder, hvor arterne findes. Ved rådgivningen anslås det, hvor stort et fangsttryk, de enkelte bestande vil kunne klare, for at holde fangsten bæredygtig.
For isbjørne er det den videnskabelige arbejdsgruppe (Scientific Working Group) under Aftalememorandum for de delte isbjørnebestande mellem Canada, Nunavut og Grønland, samt Grønlands Naturinstitut, der giver rådgivning til forvaltningen om bæredygtig udnyttelse.
Når der foreligger en ny biologisk rådgivning, fastsætter Naalakkersuisut en blokkvote kvote for hver bestand. Medens Naalakkersuisoq medlemmet fastsætter hvert år en årskvote, der tager udgangspunkt i den seneste biologiske rådgivning. For Vestgrønland er den sidste fra 2017, gældende for 2018-2028 for Vestgrønland. Der er kommet en ny biologisk rådgivning for Østgrønland fra 2025, der vil gælde de næste 10 år. For Sydgrønland fastsættes kvoten særskilt fra og med 2026 indtil der foreligger en egentlig biologisk rådgivning for Sydgrønland.
Fordelen ved flerårige kvoteplaner er at bidrage til at:
1. Mindske risikoen for potentielle (yderligere) import- og eksportbegrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke-bæredygtige kvoter.
2. Give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst og finde alternative indtægtskilder om nødvendigt.
3. Mindske den administrative byrde i forvaltningen, så ressourcerne kan bruges mere omkostningseffektivt.
Foruden biologisk rådgivning er Naalakkersuisut forpligtet til at tage hensyn til internationale aftaler, fanger- og brugerviden samt at høre Fangstrådets medlemmer og kommunerne. Brugerviden er udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer, Fangstrådets medlemmer, borgermøder samt i undersøgelserne før rådgivningen omkring fangstdyr gives.
Grønland er omfattet af CITES (Konventionen om International Handel med Truede Dyrearter) også kendt som ”Washington konventionen”, og er herigennem forpligtet til at overholde CITES regler for eksport af produkter fra truede dyr.
Grønlands Naturinstitut vurderede på baggrund af flere års undersøgelse en Non-Detriment-Finding- (ikke skadelige virkning) erklæring for isbjørne i Grønland, da fangsten ligger under rådgivningen for alle bestande.
Fanger- og brugerviden
I februar 2006 interviewede Naturinstituttet og ICC 72 isbjørnejægere i Qaanaaq (25) og Upernavik (47) kommuner for at indsamle deres viden om isbjørnebiologi, isbjørnefangst, tegn på klimaændringer og disses betydning for isbjørnene og fangsten på dem. Baggrunden var, at der i senere år fra fangstindberetning, satellitobservationer, og nyhedsmedier var meldt om øget fangst af isbjørne i Nordvestgrønland, og om ændringer i vejrforhold, havis og gletsjere etc. pga. af en generel opvarmning.
2006-rapporten fortæller om forholdene fra snart 20 år siden, og kan være interessent at sammenligne forholdene i relation til i dag.
Derudover er der igangsat en interviewundersøgelse i Sydgrønland, som blev startet i 2023 og fortsatte i efteråret 2024, hvor fåreholdere og fangere blev interviewet om deres observationer af isbjørne i området. APNIPN afventer nu rapporten fra Naturinstituttet.
For hver bestandsafgrænsning f.eks. Etah, Baffin Bugt, Disko Bugt er totalt fangsttal inklusive isbjørne aflivet ved nødret. Se tabellerne for hver bestandsafgrænsning.
Ændringer i forhold til 2025
Der er ingen kvotemæssige ændringer i Kane Basin, Baffin Bugt, Davis Strædet, og Sydgrønland i 2026 i forhold til 2025-kvoter. Dog udtages kvoten for Sydgrønland fra Østgrønland, således den samlede østkvote kun fordeles mellem Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Nødværgeaflivninger af isbjørne er inklusive den samlede kvote pr. bestandsafgrænsning, jf. § 5 i gældende bekendtgørelse.
Høringsfrist
APNIPN har sat høringsfristen til tirsdag den 18. november 2025.
Ingen svar anses som accept af dette fremsendte forslag. Der er ikke mulighed for forlængelse af høringsfristen.
Høringssvar bedes sendt til apn@nanoq.gl eller evt. pr. fax på fax-nummer 34 53 55.