Matumuuna 2026-mut qilalukkanut qaqortanut aamma qernertanut pisassiissutit pillugit tusarniaaneq nassiunneqarpoq. Qilalukkanut qaqortanut qernertanullu pisassiissutit 2025-mut naleqqiullugu allannguuteqassanngitsut siunnersuutigineqarpoq.
Qilalukkat qaqortat
Naalakkersuisut 2026-mut nuna tamakkerlugu qilalukkanut qaqortanut qilalugartassiissutit ataatsimut 304-t siunnersuutigaat. Pisassiissutinit 294-it siunnersuutigineqartunit 265-it Kalaallit Nunaata kitaani pisassiissutigineqassasut siunnersuutigineqarpoq. Naalakkersuisut aamma qilalukkat qaqortat 13-it aqutsiveqarfik Qaanaamut pisassiissutigineqassasut siunnersuutigaat.
Kalaallit Nunaata Kitaani pisassiissutit, nunap ilaani immikkoortortanut 3-miit 5-imut
tunngasut, sunngiffimmi inuussutissarsiutigalugulu piniartunut atuuttunik piniarnermut allagartalinnut akuersissutilinnullu 2025-misut ammatinneqaqqissasut siunnersuuti-gineqarpoq.
Kitaani qilalukkanut qaqortanut inassuteqarneq 2025-mut naleqqiullugu allanngunngilaq, pisassiissutinilli agguataarinermi aqutsiveqarfiit eqqarsaatigalugit allannguisoqa-laarsimalluni.
Tunumi qilalukkat qaqortat pillugit uumassusilerinermit inassuteqaammik peqanngilaq, qaqortammi sumiiffimmi pineqartumi qaqutigoortuummata.
Naalakkersuisut teknikikkut pisassiissutinik 30-nik aalajangersaapput, piffissami december 2022-2027 atuuttussaq, imaluunniit pisassiissutit tamakkerneqarnissaata tungaanut. Kommuni Tunumi sunngiffimmi pinialuttartut pisassiissutit 15% tikillugu immikkoortitsinissamut periarfissaqarpoq.
2025-imitut Tunumi qilalukkanik qaqortanik qernertanillu pisaqartut tamarmik misiligutissanik Pinngortitaleriffimmut tunniussissasut piumasaqaataavoq, kiisalu isit kinguaassiuutaallu.
Pisassiissutinik atunngitsuukkanik nuussineq
Ukiup siuliani (2025-mi) pisassiissutinik qaangiisoqarsimassagaluarpat, aqutsiveqar-fimmut pineqartumut pisassiissutinit agguaassisoqareernerata kingorna taakku ilanngaatigineqassapput.
Qilalukkanik qaqortanik qernertanillu nuussineq ("carry over") - ukiumit pisassiiffiusumit 2025-mit ukiumut tulliuttumut nuunneqarsinnaapput (piffissami aalajangersimasumik unerartinneqanngitsut tunngavigalugit).
Inatsisitigut tunngaviit
Pisassiissutinik aalajangersaaneq Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 34, 13. juuni 2023-imeersumi kingornanlu allannguutaani inatsisitigut tunngaveqarpoq. Nalunaarut pineqartoq tassaavoq qilalukkanik qaqortanik qernertanillu illersuineq piniarnerlu pillugit Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 3, 27. januar 2017-imeersoq (maannakkut nutarsarneqarpoq).
Pisassiissutissanik aalajangiisarneq
Kinguaariinnut tulliuttunut pisassatigut isumalluutit atorneqarnissaat attatiinnarisinnaajumallugu, piniagassat killilersukkat pillugit uumassusilerituunit inassuteqarnernik Naalakkersuisut pissarsiniartarput. Inassuteqarneq uumasoqatigiinnut ataasiakkaanut atatillugu suliarineqartarpoq, uumasoqatigiillu qanoq amerlatiginerat, uumasoqatigiinni ataasiakkaani uumassuseqarnikkut pissutsit, piniarnerup annertussusaa aamma sumiiffinni uumasut siumorneqarfigisinnaasaanni uumaniarnerannut atugassarititaasut apeqqutaatinneqassallutik. Piujuartitsineq tunngavigalugu piniarneq attassinnaajumallugu, inassuteqarnermi uumasoqatigiinnik ataasiakkaanik piniarneq qanoq annertutigisoq ingerlanneqarsinnaanersoq nalilerneqartassaaq.
Tunumi qilalukkat qernertat pillugit piniartut atuisullu ilisimasaanut tunngasoq saqqummiussaq uani aaneqarsinnaavoq: https://nammco.no/wp-content/uploads/2021/03/tunumi-piniartut-saqqummiinerat-kingulleq.pptx.
Qilalukkanut qaqortanut qernertanullu atatillugit qilalukkat qaqortat qernertallu pillugit kalaallit canadamiullu ataatsimoorussamik kommissioniata Joint Commission On Conservation and Management of Beluga and Narwhal (JCNB-p) aamma North Atlantic Marine Mammal Commission-ip (NAMMCO-p) akornanni ataatsimoorussamik ilisimatuussutsikkut suleqatigiissitaq piujuartitsineq tunngavigalugu atuinissamut aqutsisunut siunnersuisartuuvoq. Kalaallit Nunaata kitaanut atatillugu JCNB aqqutigalugu, kiisalu Tunumut atatillugu NAMMCO aqqutigalugu inassuteqarneq ingerlanneqartarpoq.
Ukiunut arlaqartunut pisassanik pilersaarusiornikkut iluaqutaasussanut ilaapput:
1. CITES-imit aamma EU-mit annertunerusumik eqqussuinermut annissuinermullu killilersueratarsinnaaneq pillugu aarleqquteqarnerit annikillisinneqassapput,
2. Pisarineqassangatitanik piniartut iliuusissatik pillugit naleqqussarsinnaanerat, peri-arfissaqarpallu isertitassatut taartaasinnaasunik nassaarnissaat periarfissiissutigine-qassaaq,
3. Aqutsinermi allaffissornikkut nammatassat annikillisinneqassapput, taamaalillutillu isumalluutit akissaajaatinut sanilliullugu sunniuteqarnerusumik atorneqarsinnaassallutik.
Uumassusilerinermut atatillugu inassuteqarnerup saniatigut Naalakkersuisut pisussaa-tinneqarput piniartut atuisullu ilisimasaannik aamma nunat tamalaat isumaqati-giissutaannik mianerinninnissamut, kiisalu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit ilaasortai kommunillu tusarniassallugit. Atuisut piniartullu ilisimasaat piviusunngortinneqarput ilaatigut pingaarnertut kattuffiit attuumassutillit aamma Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit ilaasortai aqqutigalugit, kiisalu inassuteqarneq sioqqullugu uumasut pisarineqarsinnaasut pillugit misissuinikkut.
Tusarniaanermut killissarititaq
Tusarniaanermut piffissaliussatut ulloq 19. November 2025, nal. 12.00. killigitinneqarpoq.
Tusarniaanermit akissutit uunga nassiuteqquneqarput: apn@nanoq.gl imaluunniit faxikkut faxip normua 34 53 55.
Tusarniaanermut piffissaliussap sivitsorneqarnissaa periarfissaqanngilaq.
Ilanngussaq 1: Pinngortitaleriffimmiit siunnersuineq nutaaq pillugu allakkiaq.
Ilanngussaq 2: JCNB - NAMMCO JWG-miit nalunaarusiaq pillugu eqikkagaq.
Ilanngussaq 3: Pinngortitaleriffimmiit Tunumi kisitsinerit pillugit allakkiaq.
Ilanngussaq 4: Pinngortitaleriffimmiit Tunumi kisitsinerit pillugit tekniskimik nalunaarusiaq
----
Hermed fremsendes offentlig høring vedr. 2026-kvoter på hvidhvaler og narhvaler. Forslag til kvoter for hvidhvaler og narhvaler forbliver uændrede i forhold til 2025.
Hvidhvaler
Naalakkersuisut foreslår en national kvote på 304 hvidhvaler i 2026. Af den foreslåede kvote på 294, foreslås 265 til Vestgrønland, 13hvidhvaler til Qaanaaq.
Kvoten for Vestgrønland, som består af Zone 3 til 5, foreslås fritstillet til både til fritids- og erhvervsfangere med gyldigt jagtbevis og licens, ligesom det er tilfældet i 2025.
Rådgivning for hvidhvaler i Vestgrønland er uændret i forhold til kvoten i 2025, men kvotefordelingen har derimod få forvaltningsmæssige ændringer.
Der forelægger ingen biologisk rådgivning om kvoter på hvidhvaler i Østgrønland, da hvidhvaler forekommer sjældent i området.
Imidlertid har Naalakkersuisut fastsat en teknisk hvidhvalkvote på i alt 30 i perioden december 2022-2027, eller indtil kvoten opfanges. Kommunen har mulighed for at tildele op til 15% af kvoten til fritidsfangere i Østgrønland.
Tabeller
Som i 2025, vil det være et krav at aflevere vævsprøver af alle hvidhval- og narhvalfangster i Østgrønland, samt øjne og kønsorganer til Grønlands Naturinstitut.
Overførsel af ubrugte kvoter
Eventuelle overskridelser af foregående kvoteårs (2025) kvote vil blive fratrukket det relevante forvaltningsområdes kvote efter fordelingen.
”Carry over” for hvid- og narhvaler – fra kvoteåret 2025 kan overføres til næste år (jf. ikke-akkumulerende metode).
Lovhjemmel
Fastsættelsen af kvoter for fangstdyr er hjemlet i Inatsisartutlov nr. 34 af 13. juni 2023 om fangst og jagt og senere ændring. Den relevante bekendtgørelse er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2017 om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler (under revision).
Fastsættelse af kvoter
For at kunne bevare fangstressourcerne til de senere generationers brug, indhenter Naalakkersuisut biologisk rådgivning, samt hører fanger- og brugere om de kvoterede arter. Biologisk rådgivning udføres pr. bestand og tager højde for bestandenes størrelser, biologien i de enkelte arter, fangsttrykket og levevilkårene i de områder hvor arterne findes. Ved biologisk rådgivning anslås det hvor stort et fangsttryk, de enkelte bestande vil kunne klare, for at holde fangsten bæredygtig.
Der er et oplæg af fanger- og brugerviden om narhvaler i Østgrønland der kan hentes her: https://nammco.no/wp-content/uploads/2021/03/tunumi-piniartut-saqqummiinerat-kingulleq.pptx.
For hvid- og narhvaler er det den fælles videnskabelige arbejdsgruppe mellem den grønlandsk/canadiske fælleskommission for hvid- og narhvaler, Joint Commission On Conservation and Management of Beluga and Narwhal (JCNB) og North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO), der giver rådgivning til forvaltningen om bæredygtig udnyttelse. For Vestgrønland sker rådgivningen via JCNB og for Østgrønland via NAMMCO.
Fordelen ved flerårige kvoteplaner er at bidrage til at:
1. Mindske risikoen for yderligere potentielle import- og eksportbegrænsninger under CITES og i EU;
2. Give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst og finde alternative indtægtskilder om nødvendigt,
3. Mindske den administrative byrde i forvaltningen, så ressourcerne kan bruges mere omkostningseffektivt.
Foruden biologisk rådgivning er Naalakkersuisut forpligtiget til at tage hensyn til fanger- og brugerviden, internationale aftaler samt høre Fangstrådets medlemmer og kommuner. Fanger- og brugerviden er udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer og Fangstrådets medlemmer, samt i undersøgelserne før rådgivningen gives omkring fangstdyr.
Høringsfrist
Høringsfristen er sat til 19. november 2025, kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til apn@nanoq.gl eller fax nr. 34 53 55.
Bilag 1: Notat fra Grønlands Naturinstitut ang. ny rådgivning.
Bilag 2: Executive summary af JCNB-NAMMCO JWG rapport.
Bilag 3: Notat fra Grønlands Naturinstitut ang. narhvaltællinger i Østgrønland
Bilag 4: Teknisk rapport fra Grønlands Naturinstitut ang. narhvaltællinger i Østgrønland.