Matumuuna tamanut ammasumik tusarniutigineqarpoq uunga siunnersuut: Pigisanik aalaakkaasunik piginnaatitaaffimmik pisisarneq imaluunniit atuisinnaatitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaat.
Pisisoq danskisut innuttaassuseqartinnagu, imaluunniit pisisoq suliffeqarfiuppat, suliffeqarfinnit danskisut innuttaassuseqartunit tamakkiisumik pigineqanngitsoq nakkutigineqanngitsorluunniit Kalaallit Nunaanni pigisamik aalaakkaasumik pisinissamut aamma nunaminertamik atuisinnaatitaaffimmik pissarsinissamut maleruagassiuussinissamut nakkutilliinissamullu tunngaviliinissaq siunnersuummi siunertarineqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuummi matumani 2025-mut Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi, suliassaqarfimmut 70-72-mut, Ineqarnermut Attaveqaasersuutinullu Naalakkersuisoqarfik, oqaasertaliussaq nr. 4-mi erseqqissaanerit aalajangersimasut ingerlateqqinneqarput. Oqaasertaliussaq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliaanit ulloq 31. januar 2025 ataatsimiinnermi akuerineqarpoq. Siunnersuummi matumani aammattaaq nunanit allamiut Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut atuisinnaatitaanermik pissarsisinnaanerat pineqartunut ilaatinneqarpoq.
Siunnersuummi ilaatigut Kalaallit Nunaat ataatsimut isigalugu imaluunniit illoqarfinni nunaqarfinniluunniit aalajangersimasuni pigisanut aalaakkaasunut piginnaatitaanermik pisinermi imaluunniit atuisinnaatitaalernermi, avataaniit annertuunik aningaasaliissutaasunit Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut akinik aalajangersaasarnerup neqerooruteqartitsisarnerullu nikitsinneqannginnissaanut tapersiinissaq siunertarineqarpoq. Assersuutigalugu nunanit allaniit inissianik imaluunniit illunik inuussutissarsiorfiusunik pioreersunik pisisoqarneranit akinik aalajangersaasarneq neqerooruteqartitsisarnerlu sunniuteqarfigineqarsinnaapput, taamaalillunilu innuttaasut maani najugaqartut inissianik imminnut pilersorsinnaanerinut aammalu suliffeqarfinnik inuussutissarsiorfiusunik pilersitsisinnaanerinut killiliisinnaallutik akitsorsaataasinnaallutillu.
Kalaallit pigisanik aalaakkaasunik, taakkununngalu pigisat aalaakkaasut najugaqarfittut atorneqartut ilanngullugit, niueruteqarneranni niuerfik aammalu aningaasalersuinermut periarfissat pioreersut, aningaasaqarnerup annertussusaa kiisalu Kalaallit Nunaanni aningaasarsiat qaffasissusaat tunngavigalugit akinik aalajangersaasarneq neqerooruteqartitsisarnerlu annikitsunnguupput.
Avataaniit pigisanik aalaakkaasunik, nalinginnaasumik Kalaallit Nunaanni aningaasalersuinermi atorneqartartut avaqqullugit pisisoqartalernissaa pigisanik aalaakkaasunik niueruteqarnermi oqimaaqatigiiffiusunik pioreersumik nikisitsinissamut annertuumik uloriarnartorsiortitsisussaavoq, aammalu akit aalajangersarneqartarnerinik neqerooruteqartitsisarnermillu, inuiaqatigiit pigisanik aalaakkaasunik pigisaqarnissamut attartornissamullu periarfissaannut naapertuutinngitsunik pilersitsiviussalluni.
Inuit danskisut innuttaassuseqartut, aammalu ingerlatseqatigiiffiit aningaasaliiffiusut taakkunannga 100 %-inik pigineqartut, Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut piginnaatitaanermik killilersuiffiunngitsumik pisisinnaassasut imaluunniit atuisinnaatitaaffeqalersinnaassasut, imaluunniit Kalaallit Nunaanni nunaminertanik atuisinnaatitaassasut siunnersuutigineqarpoq.
Siunnersuutigineqarpoq, inuit danskisut innuttaassuseqanngitsut, aammalu ingerlatseqatigiiffiit aningaasaliiffiusut taakkunannga 100 %-inik pigineqartut Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasuut piginnaatitaanermik pisisinnaassasut imaluunniit atuisinnaatitaalersinnaassasut, imaluunniit Kalaallit Nunaanni nunaminertanik atuisinnaassasut inuk,
1) Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqarpat aamma inuit nalunaarsorsimaffianni nalunaarsorneqarsimappat, tamannalu ukiut siuliini marlunni amerlanerusuniluunniit pisimappat, aamma
2) Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akilersaarsinnaatitaappat, aammalu ukiut siuliini marlunni amerlanerusuniluunniit Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartussaatitaasimappat.
Siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit aningaasalersuisartut, kreditinstitut-it aamma sillimmasiisarfiit, ilanngullugillu inuunermut sillimasiisarfiit kiisalu soraarnerussutisiassanut aningaasaateqarfiit Danmarkimi, Savalimmiuni imaluunniit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartut aammalu Finanstilsyn-imit imaluunniit Tryggingareftirlitið-imit nakkutigineqartussaatitaasut Kalaallit Nunaanni pigisamut nalilimmut piginnaatitaalersinnaasut imaluunniit Kalaallit Nunaanni nunaminertamut atuisinnaatitaalersinnaasut.
Taamaalilluni aningaaseriviit realkredit-imillu taarsigassarsiniartarfiit Kalaallit Nunaanni pigisanik aalaakkaasunik niueruteqarnermut akuusutut ilaasinnaalernissaat, aammalu Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut akinik pilersitsisarnerup neqerooruteqartitsisarnerullu patajaatsumik eqqoriaruminartumillu ingerlatiinnarneqarnissaannut iluaqutaasinnaanissaat pingaartinneqarpoq. Aammattaaq aningaasaqarnikkut sullissiviit taaneqartut, Aningaasaqarnermut ministereqarfimmit aamma Tryggingareftirlitið-imit nakkutigineqarnissaat pingaartinneqarpoq.
Taamatuttaaq Namminersorlutik Oqartussat kalaallit pigisanik aalaakkaasunik niuerfiannut tunngatillugu aningaaserivinnik, realkredit-imik taarsigassarsiniartarfinnik aamma aningaasaliisarnernut nakkutilliisunik pisortatigoortumik suleqateqarnissaat pingaartinneqarpoq. Kiisalu Namminersorlutik Oqartussat pensioninik katersuiviit suleqatigalugit pensioninik katersuiviit Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut aningaasaliisarnissamut periarfissanik sinaakkutissanillu misissuinissaat pingaartinneqarpoq.
Inatsimmi siunertaasoq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut piginnaatitaanermik pisisinnaatitaanerup imaluunniit atuisinnaatitaanerup ilaqutariit akornanni kingornussinikkut, pigisanik avitsinikkut tunissuteqarnikkulluunniit killilerneqarnissaa tunngavissaqartutut isigineqanngilaq.
Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni pigisanut aalaakkaasunut piginnaatitaanermik pisinissami imaluunniit atuisinnaatitaalernissami, imaluunniit Kalaallit Nunaanni nunaminertamik atuisinnaatitaanissami Naalakkersuisut allakkatigut akuersissuteqarnissaat piumasarineqarpoq. Siunnersuummi Naalakkersuisut qanoq ilinerani Kalaallit Nunaanni pigisamut aalaakkaasumut piginnaatitaanermik pisinissamut imaluunniit atuisinnaatitaalernissamut, imaluunniit Kalaallit Nunaanni nunaminertamik atuisinnaatitaanissamut akuerineqarnissamik qinnuteqaatinut itigartitsisinnaanersut itigartitsinermiluunniit nalunaaruteqarsinnaanersut, imaluunniit akuersisinnaanersut maleruagassiuunneqanngilaq.
Siunersuutip tunuliaqutaa, siunertaa, imarisaalu annertunerusumik
paasisaqarfiginissaannut, siunnersuummut nassuiaatit ilanngullugit
nassiunneqartut innersuussutigineqarput.
Oqaaseqaataasinnaasut Ineqarnermut Attaveqasersuutinut Isorliunerusunullu
Naalakkersuisoqarfimmut kingusinnerpaamik 3. Juli 2025, nal. 12
nassiunneqarsimaqquneqarput. Oqaaseqaatit naalakkersuisoqarfiup
pisortatigoortumik mailadressianut box909@nanoq.gl-imut kiisalu CC-erlugu stsa@nanoq.gl
--------
Hermed fremsendes høring af forslag til: Inatsisartutlov om erhvervelse af adkomst eller brugsret til fast ejendom, i offentlig høring.
Forslaget har til formål at skabe grundlag for regulering og kontrol med erhvervelse af fast ejendom i Grønland og erhvervelse af brugsret til et areal i Grønland, når erhververen ikke har dansk indfødsret eller når erhververen er en juridisk enhed, der ikke i det hele er ejet eller kontrolleret af fysiske personer med dansk indfødsret.
Nærværende lovforslag viderefører med Tillægsbevillingslov for 2025, tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 70-72 Departementet for Boliger og Infrastruktur. Tekstanmærkningen blev godkendt af Inatsisartut, Finans- og Skatteudvalget på møde den 31. januar 2025. Nærværende forslag omfatter endvidere udlændinges adgang til erhvervelse af brugsret til fast ejendom i Grønland.
Forslaget har blandt andet til formål at bidrage til, at prisdannelsen og udbuddet af fast ejendom i Grønland ikke forrykkes af udefrakommende større investeringer i erhvervelse af adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland generelt eller i bestemte byer eller bosteder. Udenlandske opkøb eller leje af bestående boliger eller erhvervsejendomme vil for eksempel kunne påvirke prisdannelsen og udbuddet og dermed begrænse eller fordyre den herboende befolknings muligheder for at boligforsyne sig selv og etablere erhvervsvirksomhed.
Det grønlandske marked for fast ejendom og herunder fast ejendom, der anvendes til beboelse, er et lille marked og prisdannelse og udbud er baseret på de eksisterende finansieringsmuligheder, økonomiens størrelse samt indkomstniveauet i Grønland.
Udefrakommende erhvervelse af fast ejendom, der er finansieret uden om de sædvanlige grønlandske finansieringskilder indeholder en betydelig risiko for kunne forrykke de eksisterende balancer på markedet for fast ejendom og skabe en prisdannelse og et udbud, som ikke modsvarer den herboende befolknings muligheder for at eje eller leje fast ejendom.
Det foreslås, at personer med danske indfødsret og de af dem 100 % ejede kapitalselskaber uden begrænsninger skal kunne erhverve adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland eller erhverve brugsret til et areal i Grønland.
Det foreslås, at personer uden dansk indfødsret og de af dem 100 % ejede kapitalselskaber skal kunne erhverve adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland eller erhverve brugsret til et areal i Grønland hvis personen:
1) har fast bopæl og folkeregisteradresse i Grønland og har haft dette i de forudgående 2 år eller derover og
2) er fuldt skattepligtig til Grønland og har været fuldt skattepligtig til Grønland i de forudgående 2 år eller derover.
Det foreslås, at finansielle virksomheder, kreditinstitutter og forsikringsselskaber og herunder livsforsikringsselskaber samt pensionskasser med hjemsted i Danmark, Færøerne eller Grønland og underlagt tilsyn af Finanstilsynet eller Tryggingareftirlitið kan erhverve adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland eller erhverve brugsret til et areal i Grønland.
Der er herved lagt vægt på, at bankerne og realkreditinstitutterne indgår som en integreret del af markedet for fast ejendom i Grønland og bidrager til at opretholde en stabil og forudsigelig prisdannelse på og udbud af fast ejendom i Grønland. Der er endvidere lagt vægt på, at de nævnte finansielle institutter er undergivet tilsyn fra Finansministeriet og Tryggingareftirlitið.
Der er endvidere lagt vægt på, at Grønlands Selvstyre har et formaliseret samarbejde med bankerne, realkreditinstitutterne og finanstilsynet i relation til det grønlandske marked for fast ejendom. Der er endelig lagt vægt på, at Grønlands Selvstyre i samarbejde med pensionskasserne undersøger muligheder og rammer for pensionskassernes investering i fast ejendom i Grønland.
Endvidere foreslås, at adgangen til at erhverve adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland ved arv, bodeling eller gaver mellem slægtninge, ikke begrænses.
Herudover kræver erhvervelse af adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland eller brugsret til et areal i Grønland forudgående skriftlig tilladelse fra Naalakkersuisut. Der er ikke i forslaget fastsat retningslinjer for, hvornår Naalakkersuisut kan eller skal meddele afslag på eller imødekomme en ansøgning om tilladelse til erhverve adkomst eller brugsret til fast ejendom i Grønland eller erhverve brugsret til et areal i Grønland.
Eventuelle bemærkninger bedes være Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter i hænde, senest d. 03. juli 2025 kl. 12. Bemærkningerne sendes til departementets officielle e-mail: box909@nanoq.gl med cc til stsa@nanoq.gl